Meddelelse fra vandværket
Den seneste tids omtale af forskning, som kæder nitrat i drikkevand sammen med risiko for tarmkræft, har givet en del omtale i medierne. Det er vigtigt at understrege, at forskerne taler om mulige langsigtede sundhedsmæssige påvirkninger ved længerevarende eksponering. Og på den baggrund anbefaler forskerne en ny og lavere grænseværdi på 6 mg/L.
Hos Skærum Vandværk ligger nitratindholdet i vores drikkevand omkring 10 mg/L og derfor under den gældende grænseværdi på 50mg/L, men over den foreslåede nye grænseværdi på 6 mg/L. Vandet overholder alle nuværende myndighedskrav, og du kan derfor fortsat trygt drikke vandet fra hanen.
Du kan se de seneste analyserapporter på vores hjemmeside https://skaerum-info.dk/analyser/
Vi følger nøje udviklingen i den politiske hastebehandling af grænseværdierne, som midlertidigt er sat på pause på grund af Folketingsvalget. Vi afventer deres beslutning for konkret at kunne vurdere hvilke løsningsmuligheder der passer vores vandværk og derved forsat kan sikre levering af godt drikkevand til os alle.
På bestyrelsens vegne
Jesper
