Nyt fra Borgermødet d.8 nov.2018, Skærum Aktivitetshus kl.19-21.30

 Fremtidens Skærum

Det er nu Skærum har brug for netop dine ideer og din indsats.

Borgermødet  viste med al tydelighed,  at hvor der er vilje er der en vej. Arbejdsgruppen der har knoklet for at få hele projekt Fremtidens Skærum  op at stå var selvfølgelig spændte på, hvordan det hele ville gå. Vi vil hermed gerne takke alle jer der deltog og de der på anden vis har ytret sig.

Det blev en fantastisk aften med ca. 70 fremmødte der lyttede og gav deres mening tilkende. Vi startede og sluttede med en sang og der blev kort fortalt om husets historie og hvad der foregår nu. Arbejdsgruppen fremlagde på 2. min. oplæg – via plakater –  fortalte og gav forslag til nye arbejdsgrupper , hvor alle interesserede kan være med. Mange blev skrevet på samme aften og det kan stadig nås at være med.

På de vedhæftede plakater er der underneden skrevet en kontaktperson og henvend jer endelig, hvis man har lyst til at høre mere og være med.

Vores tilknyttede konsulent bandt aftenen sammen og der blev lige tid til en lille kaffepause. Vores arkitekt bidrog med mere uddybende svar og der blev fra mange sider kommenteret på det fremlagte.

Ellers er vi nu 30 forskellige deltagere der gerne vil arbejde videre med projekt Fremtidens Skærum. Vi skal mødes i hver arbejdsgruppe en gang inden jul og d.5 jan. 2019  mødes vi alle til Camp Skærum,  der finder sted i Firmaet Tankegangs lokaler i Frederikshavn.  Her er der plads, rum og faciliteter til at boltre sig. 

Vores camp skal tage ideer og forslag med fra Borgermødet og arbejdsgruppernes arbejde. Herefter skal projektets konsulent og arkitekt til at lave et oplæg til det materiale (prospekt med tekst og skitsetegninger samt billeder), der skal danne grundlag for fondsansøgninger.

De penge vi får fra fondene skal gå til at energioptimere og ombygge vores Aktivitetshus, så det kan være brugbart  i mange år fremover til de formål Skærum og omegn samt byens gæster har til et fleksibelt multi hus. Men mursten alene gør det ikke  – vi indbyggere samt byens gæster skal være med til at der stadig foregår noget herude” i det vilde vest” og at vi både har naturens ro samt diverse fællesskaber alt efter interesse.

Vi trækker igen i arbejdstøjet og vil løbende orientere jer både på Skærum info og Skærum Facebook.

Vi har som mål, at vi indvier vores nyrenoverede Aktivitetshus i 2020.

De bedste hilsner
Lone Pedersen

 

De 10 arbejdsgrupper fra borgermødet:

Kontaktperson: Finn Larsen, tlf. 2089 7660

 

Kontaktperson:  Jesper Larsen, tlf 5157 2226

 

Kontaktperson: Lone Pederse, tlf  3048 1957

 

Kontaktperson: Heidi Thorning, tlf 2083 6610

 

Kontaktperson: Casper Sørensen, tlf. 5369 2200

 

Kontaktperson: Betina Larsen, 4088 2114

 

Kontaktperson: Jesper Larsen, tlf 5157 2226

 

Kontaktperson: Slået sammen med Naturguide

 

Kontaktperson: Bo Storm, tlf 2948 6001

 

Kontaktperson: : Peter Jeppesen, tlf 2297 1116