Skærum Vandværk
indbyder medlemmerne til orienteringsaften med Frederikshavn Forsyning
i Skærum Aktivitetshus onsdag d. 15. februar 2023 kl. 19.00.
Vi har på flere generalforsamlinger gennem årene, diskuteret fordele og ulemper ved at overgå til Frederikshavn Forsyning og stemt om vores fremtid. Bestyrelsen har, forud generalforsamlingerne, haft møder med repræsentanter fra Forsyningen og efterfølgende fremlagt dette for medlemmerne. Udfaldet af afstemningerne har været, at vi fortsætter som selvstændigt vandværk.
Der er efterfølgende medlemmer, som over for bestyrelsen, har udtrykt at de kunne tænke sig yderligere information og bestyrelsen har derfor inviteret Forsyningen til denne orienteringsaften. Repræsentanter fra Forsyningen vil give et oplæg om processen ved en eventuel overgang til dem og hvilke konsekvenser det vil have for os. Derefter har vi mulighed for at komme med uddybende spørgsmål.
Vel mødt
På bestyrelsens vegne
Jesper Mygind