Nyt fra Vandværket.
Siden sidste ekstraordinære generalforsamling i vandværket har vi som bestyrelse arbejdet på at igangsætte de vedtagne tiltag. Vi vedtog, at de to eksisterende pumper skulle renoveres og brøndene renses for at ”købe” os tid til at indhente tilbud fra Frederikshavn Forsyning A/S og andre udgifter for muligvis at blive tilsluttet Forsyningen og nedlægge Skærum Vandværk.
Tidens tand har dog indhentet os. Vi har modtaget resultatet for drikkevandskontrollen og her er ammonium indholdet for højt. I dialog med Kommunen skyldes dette oftest, at filteret ikke fungerer som det skal. Vi har derfor bedt Brøndboreren kontrollere vores filter. Hans konklusion er, at vores filter ikke virker mere. Vi har derfor set os nødsaget til at også renovere filtret.
Som lovet har bestyrelsen være i kontakt med Forsyningen for at indhente et prisoverslag på hvad en tilslutning vil koste. Tilslutningen til Forsyningen skal være udgiftsneutral for dem. Det betyder, at vi skal betale alle udgifter for tilslutningen.
Vi har herunder opstillet hvilke udgifter der vil være forbundet med en tilslutning og som det kan ses, kender vi ikke alle priser endnu. Der kan komme andre udgifter som vi umiddelbart ikke er opmærksomme på.
| Tiltag | Pris |
| Vandledning fra Forsyningens net til Skærum. | 692.000,- |
| Trykforøgerne på Bondgårdsvej og Katsigvej føres til jordniveau. | 187.000,-
El og gravearbejde er ikke med i tilbuddet. |
| Manglende stophaner findes og føres op. | 250.000,- |
| Nedrivning af Vandværkets bygning og renvandsbeholderen. | 63.000,- |
| Afblænding af 2 boringer. | 32.000,- |
| Afhænde Vandværkets grund. | ? |
| I alt | 1.224.000,- |
Med venlig hilsen
Bestyrelsen