Nyhedsbrev fra vandværket

Skærum Vandværks nyhedsbrev

Nr. 2 – 2024

 

Til Vandværkets medlemmer

Så er 2. nyhedsbrev på banen, som dækker 2. halvår af 2024. Som skrevet i det 1. nyhedsbrev, håber vi at dette nyhedsbrev giver jer et indblik i det arbejde der er pågået og aktuelt pågår i Vandværket.

Mulig lækage

Et af Vandværkets medlemmer havde observeret 2 mulige lækager mellem Højgaard og Tranget. Det var ikke til at vurdere om det en lækage eller den mængde regn, som vi har fået. Vi har derfor jævnligt været forbi og har ikke observeret yderligere. Vi betragter derfor at det var en store mængde regn i områderne vores ledninger, der fik det til se ud som om der var et brud. Vi opfordrer dog stadig medlemmerne til at kontakte os, hvis der ses noget usædvanligt.

Tryk.

Vi har i en lang periode oplevet et varieret tryk. Vi har haft både elektriker og brøndborer for udskiftning pressostat og justering af pumper. Problemet er dog forsat og derfor har vi haft besøg af Grundfos. Vi gennemgik vandværkets pumpe og installationer. Repræsentanten havde derefter møde med Brøndboreren. Vi har fået nogle løsningsforslag til justering og optimering og vil gå i gang med dem.

Takstblad 2025

Vores takstblad for 2025 er blevet godkendt 10. december af direktionen i Frederikshavn Kommune.

Indberetning på nettet og manglende aflæsning.

Igen i år oplevede vi at alt for mange af medlemmerne ikke får aflæst deres vandmåler og indsendt aflæsningen til vores regnskabsfører. 25 forbrugere manglede eller sagt på en anden måde 25%. Det er for mange og vi i bestyrelsen bruger efterfølgende forholdsvis megen tid på at kontakte hvert enkelt medlem, så vi kan få aflæsningen indrapporteret. nogle forbrugere har vi ikke kunnet få kontakt til og deres forbrug bliver derfor skønnet. Det er kommet som en mail eller som fysisk post, lagt på hjemmesiden, udsendt som nyhedsbrev og 2 gange på Facebook. Så hvorfor der stadig er så mange der ikke får det gjort, skal vi ikke kunne svare på. Ja, det en opsang fra bestyrelsen. Vi gør opmærksom på at ved manglende aflæsning fra 2025, vil der komme gebyr på og forbruget vil blive skønnet.

Fysisk post.

Der er stadig 30 forbrugere der modtager fysisk port fra vores regnskabsfører. Som udsendt tidligere, skal vi gerne have alle over på den digitale platform Forsyning Online. For jer ikke er kommet på, opfordrer vi at I får det gjort. Fra 2025 vil der fremsendelse af fysisk post fra regnskabsføreren blive pålagt et gebyr.

Generalforsamling 2025

Generalforsamlingen bliver afholdt lørdag d. 1. marts 2024 kl. 10.30 i Aktivitetshuset. Vi har inviteret Palle Nielsen fra Danske Vandværker til stille op som dirigent igen. Palle Nielsen kan, udover at dirigere forsamlingen, bidrage med svar til spørgsmål, da han har en stor viden indenfor vandværksdrift. Alle dokumenter til brug til generalforsamlingen vil løbende blive lagt hjemmesiden under fanen ”Generalforsamling”.

Husk: Forslag der skal kunne behandles på ordinær generalforsamling, skal afgives til Bestyrelsen senest d. 10. januar 2025 jf. Vandværkets vedtægter.

Spørgsmål vedr. din vandforsyning

Husk, at du som medlem altid er velkommen til at henvende dig til Vandværkets bestyrelse, hvis du har spørgsmål eller andet du undrer dig over vedr. Vandværket. Vi i Bestyrelsen vil besvare dit spørgsmål på bedste vis, og kendes svaret ikke, så bestræber vi os på at finde frem til svaret hurtigst muligt.

I sommeren 2025 vil det næste nyhedsbrev blive udsendt.

Alle vandværkets medlemmer ønskes en glædelig jul og et lykkebringende nytår!

På bestyrelsens vegne

Maika Nikolajsen

Næstforkvinde