Vi inviterer indenfor til fællessang
Det er onsdag den 2. oktober, vi mødes i sognehuset i Ravnshøj kl. 19.00.
Vores konstituerede sognepræst Johanne, vores kirkesanger Helle og vores kirke- og kulturmedarbejder Ulrik, har sammensat et flot program. Vores nye organist Enricco Salvatucci spiller med på klaveret.
Vi skal synge sange om kærlighed og høst.
“Fællessang er livgivende, former fællesskabet og skaber samhørighed. Når ens stemme smelter sammen med andres, bliver man del af en større helhed.
I Højskolesangbogen kan vi finde et væld af sange, der i skønne melodier sætter ord på menneskelivet.”
Vi drikker en kop kaffe sammen, når vi er ca. halvvejs, så kan vi også lige få hilst på hinanden.
Alle er velkommen!